En dejlig og lærerig oplevelse du kan lave med dine børn = papirfremstilling :) Udstyret du skal bruge er: - 2 rammer – den ene med net på – se billedet til højre. Kan købes HER
- 2 opvaskebaljer eller plastikkasser (de skal være større end rammerne!)
- En blender
- En svamp
- En plastikspand
- En si
- Et plastikunderlag eller en rulle afdækningsplast
- Et viskestykke
- Plastikforklæder
- Plastikhandsker
- En gryde
- Et kogeapparat
- Råmaterialerne til selve papirfremstillingen
- Det meste kan findes HER.
Papirets historie:
Herhjemme i Danmark begyndte vi ikke at fremstille papir før for omkring 1300-tallet. Papiret var håndlavet og fremstillet af hør- og bomuldsklude. Først for ca. 200 år siden kom en tysk præst – nærmest ved et tilfælde – til at kigge på hvepsene i naturen. Han så hvordan de tyggede træ, blandede det med spyt og brugte blandingen til bygning af deres hvepsebo. På den måde opstod ideen med at fremstille papir af træ. I dag laves langt den største del af alt papir af træ, men andre planter bruges stadig – især bomuld.
Udsmyk papiret
I kan udsmykke jeres papir ved at lægge forskellige materialer ned i papirmassen. Her er nogle ideer: Smådele fra planter, blomster, te, småstykker af guld eller sølvtråd, findelte kartoffelskræller eller gulerødder, stykker af uldgarn eller uld, farvede papirstykker, papir-konfetti, små fjer mm.
I kan også indfarve jeres papirmasse med f.eks. gurkemeje (gul), ecoline tusch, tempera-farve, rødbedesaft, paprika mm. Eller I kan arbejde med at give jeres papir dufte – fra f.eks. rosenblade eller parfume.
Bearbejdning af papiret
Når papiret er færdigt kan I bearbejde det. Papiret kan blødes op med vand, og formes til fx masker, hatte eller opspændes på metal-tråd, som er formet i figurer, eller formes over forskellige objekter. Derudover kan papiret bruges til
- Papircollager
- Bogomslag
- Figurer/skulpturer
- Hatte, se billedet til højre
- Masker
- ‘Indpakningspapir’ på selvfremstillede æsker
- Dekorative figurer på fx postkort (klip en figur ud af papiret, og lim det f.eks. på en farvet baggrund).
Vidste du…
- At papirproduktionen intet har at gøre med fældningen af regnskovene i troperne.
- At man herhjemme skrev på garvede og tyndtskrabede dyrehuder før papiret blev indført. Huderne kaldes pergament eller vellum og de kan stadig købes.
- At papirforbruget i Danmark i 1998 var 245 kg per indbygger.