Forhæng af korkpropper

Så dette super sjove indlæg i en designblog på DECoRATE, og efter jeg spurgte om lov, vil jeg lige dele billederne her også :) Ais Winther, der har mange titler såsom dansk maler, grafiker, formgiver, gallerist og museumsmand, har fundet en kreativ og kunstnerisk måde at genbruge korkpropperne fra vinflasker. Som et forhæng!

Henved 900 propper dingler i dette forhæng ind til mit arbejdsværelse. Én hel streng er fra en rejse til Barolo i Italien. Her er propperne ekstra lange og smukke. Det er de franske nu også.”

Bundproppen er en Champagneprop. De vender skiftesvis op- og nedad, så passer de ligesom ind i hinanden. Og som Ais meget poetisk beskriver sit forhæng: ” Jeg plejer at skyde mig gennem forhænget ved at tage et brystsvømningstag. Propperne slår i bag mig med nogle bølgebevægelser, der giver mindelser om at stå på Grenen og se Kattegat og Skagerrak støde sammen.”

For at lave forhænget skal du bruge en nylonsnor (og en stor stoppenål). Sæt nålen i proppen og tryk nålen ned mod et hårdt underlag, og hiv den igennem med en knibtang. Proppen ”lukker” sig om snoren, så derfor ingen knuder; kun i bund og top.

kork1kork2

Tilføj en kommentar

Din email er aldrig offentliggjort eller givet videre. Skal udfyldes*

*
*