Hæklet kaktus – udførlig DIY guide

Jeg er blevet fuldstændig hooked på det der hækling efter jeg er blevet mor. Det er som om strikke- og hækle-nåle er meget mere tiltalende, efter mine hormoner har fået lov at styre min dagligdag.

Ikke desto mindre ville jeg super gerne finde en opskrift på en hæklet kaktus på nettet. Fald over et par stykker, men blev selv irriteret over at der ligesom manglede dele af opskrifterne – det er som om garvede hæklere har deres eget sprog, og får nogle af maskerne til at lyde som en selvfølge. Jeg er stadig kun delvist nybegynder, eller begyndende øvet, men uvilkårligt kommer her en FULDSTÆNDIG UDFØRLIG guide til at hækle en rund kaktus med knopper.

Psst, jeg har af min mor fået bogen “Politikkens Strikke- og Hæklebog”, der var super sød til at forklare i starten af min hækle-karriere hvad fm, hstm, stm, db-stm,vendem, kædem, db-fm, uafsluttede db-sm, x-stm og lm’er er :) Tak Vivian Høxbro.

Følger du opskriften til punkt og prikke, kommer din kaktus til at ligne den på billedet til højre – og flere billeder nederst i denne post :) Knopperne kan også hækles i kontrastfarve, og derved give kaktussen blomster på. Fx de øverste 6 knopper.

m: maske
lm: luftmaske.
fm: fastmaske
2 fm i 1 m: stik nålen i masken, slå om og træk omslaget gennem masken (2 løkker på nålen). Stik nålen gennem næste maske, slå om og træk omslaget gennem masken (3 løkker på nålen). Slå om, og træk igennem alle tre løkker.

knop: hver knop består af 3stk uafsluttet dobbelt stangmaske.

1 uafsluttet dobbelt stangmaske: Slå garnet 2 gange om nålen, stik nålen ind i masken, slå om og træk omslaget gennem masken (4 løkker på nålen). Slå om, og træk omslaget gennem de forreste 2 løkker på nålen (3 løkker på nålen tilbage). Slå om, og træk omslaget gennem de næste 2 løkker på nålen (2 løkker på nålen tilbage).

Lav i alt 3 dobbelte stangmasker i samme maske, så der til sidst er 4 løkker på nålen. Slå garnet om nålen, og træk igennem alle fire løkker. Når næste fastmaske laves, kan knoppen “formes” efterfølgende, så den bliver rund og fin.

Knoppen laves på de omgange markeret med fed. Der er 6 knopper fordelt på en omgang.

Opskriften:

Start med at lave en løkke, og hækle 2 lm.

1. omg.: 8 fm i første lm (8)
2. omg.: 2 fm i hver m (16)
3. omg.: *1 fm, 2 fm i 1 m*, gentag *til* 6 gange (24)
4. omg.: *3 fm, knop*, gentag *til* 6 gange (24)
5. omg.: *3 fm, 2 fm i 1 m*,  gentag *til* 6 gange (30)
6. omg.: *4 fm, 2 fm i 1 m*,  gentag *til* 6 gange (36)
7. omg.: *5 fm, knop*, gentag *til* 6 gange (36)
8. omg.: *5 fm, 2 fm i 1 m*, gentag *til* 6 gange (42)
9. omg.: *6 fm, 2 fm i 1 m*, gentag *til* 6 gange (48)
10. omg.: *6 fm, knop, 1 fm* gentag *til* 6 gange (48)
11. omg.: *7 fm, 2 fm i 1 m*, gentag *til* 6 gange (54)
12. omg.: *8 fm, 2 fm i 1 m*, gentag *til* 6 gange (60)
13. omg.: *8 fm, knop, 1 fm* gentag *til* 6 gange (60)
14. omg.: *9 fm, 2 fm i 1 m*, gentag *til* 6 gange (66)
15. omg.: *10 fm, 2 fm i 1 m*, gentag *til* 6 gange (72)
16. omg.: *10 fm, knop, 1 fm* gentag *til* 6 gange (72)
17. omg.: fm i fm, gentag 72 gange (72)
18. omg.: fm i fm, gentag 72 gange (72)
19. omg.: *11 fm, knop* gentag *til* 6 gange (72)
20. omg.: fm i fm, gentag 72 gange (72)
21. omg.: fm i fm, gentag 72 gange (72)
22. omg.: *11 fm, knop* gentag *til* 6 gange (72)
23. omg.: *10 fm, 1 fm i 2 m* gentag *til* 6 gange (66)
24. omg.: fm i fm, gentag 66 gange (66)
25. omg.: *10 fm, knop* gentag *til* 6 gange (66)
26. omg.: *9 fm, 1 fm i 2 m* gentag *til* 6 gange (60)
27. omg.: fm i fm, gentag 60 gange (60)
28. omg.: *9 fm, knop* gentag *til* 6 gange (60)
29. omg.: *8 fm, 1 fm i 2 m* gentag *til* 6 gange (54)
30. omg.: fm i fm, gentag 54 gange (54)
31. omg.: *8 fm, knop* gentag *til* 6 gange (54)
32. omg.: *7 fm, 1 fm i 2 m* gentag *til* 6 gange (48)
33. omg.: fm i fm, gentag 48 gange (48)
34. omg.: *7 fm, knop* gentag *til* 6 gange (48)
35. omg.:*6 fm, 1 fm i 2 m* gentag *til* 6 gange (42)
36. omg.: fm i fm, gentag 42 gange (42)
37. omg.: *6 fm, knop* gentag *til* 6 gange (42)
38. omg.: *5 fm, 1 fm i 2 m* gentag *til* 6 gange (36)
39. omg.: fm i fm, gentag 36 gange (36)
40. omg.: *4 fm, 1 fm i 2 m* gentag *til* 6 gange (30)
41. omg.: *3 fm, 1 fm i 2 m* gentag *til* 6 gange (24)

Afslut ved at trække garnet igennem løkken. Fyld kaktussen med … hvad som helst der lige ligger. Jeg brugte to tomme Vibello bleposer, der gav lige den tykkelse jeg gerne ville have :)

Jord:

Jeg har også hæklet “jorden”. Det er lissom finest… Brug brunt garn, hvis din jord skal være brun!

1. omg.: hækl i yderste maske (kun første runde), så jorden vil lægge sig vandret ud fra kaktussen. *1 fm, 2 fm i 1 m* gentag runden ud (36)
2. omg.: *3 fm, 2 fm i 1 m*, gentag hele vejen rundt
3. omg.: *4 fm, 2 fm i 1 m*, gentag hele vejen rundt
4. omg.: *5 fm, 2 fm i 1 m*, gentag hele vejen rundt
5. omg.: *6 fm, 2 fm i 1 m*, gentag hele vejen rundt
….
….

Bliv ved i samme mønster med at øge pr omgang, indtil din cirkel dækker den potte du har valgt at putte kaktussen i. Når din cirkel er stor nok, skal der hækles ned langs siderne, for at vattet i potten holder kaktussen stabilt på plads. Hækl i inderste maske, og lav en 4 – 5 runder, alt efter hvad du vælger at putte i potten. Jeg har brugt hårdt skum, og skulle derfor kun bruge 2 cm kant.

Put kaktussen i potten, og skub jorden rundt om vattet, og vupti – så har du en hæklet kaktus. Fedt! Garnforbrug: Grøn 50 g og brun 15 g. Potte, 9 kr fra IKEA og Vibello blepose 89 kr .. med indhold altså. Tidsforbrug: 1 aften.

 

4 Comments

  1. July 17, 2013 at 12:43 pm | Permalink

    Hej Anna. Dejligt med en så udførlig og god guide. Jeg er selv blevet mor for nyligt og kan kun følge dig i, hvor afslappende det er at hækle efter at den lille er kommet til verden.

    Endnu en gang tak for en god vejledning – den vil jeg følge!

    Mange hilsner
    Irene

  2. October 29, 2013 at 10:01 pm | Permalink

    Hej, sikke en sjov idé. Hvis jeg kunne finde ud at strikke og hækle, så ville jeg da prøve at lave sådan én.

  3. Syt
    February 21, 2016 at 7:38 am | Permalink

    Hi,

    love your cactus!!!! Is your pattern also available in english?
    I really want to make this one.
    Thank you so much!

  4. admin
    April 17, 2016 at 9:26 pm | Permalink

    Thank you so much! Unfortunately, the pattern is in danish. Could you perhaps use google-translate?
    / Anna

3 Trackbacks

  1. [...] oppskrift: Hæklet kaktus fra Anna [...]

  2. September 10, 2014 at 10:23 pm

    [...] Opskriften har jeg fundet her: [...]

  3. [...] Cactus de ganxet [...]

Tilføj en kommentar

Din email er aldrig offentliggjort eller givet videre. Skal udfyldes*

*
*